Where2go

Jens Laugesen

.... Jeg ankommer til Jens Laugesens London East End studio en aften, hvor han har haft tid til at presse mig ind i en ellers booket kalender. Han er en travl mand. En masse praktiske ting skal arrangeres, inden han dagen efter flyver til Danmark for at holde foredrag om sit liv og sine designs. Først i fødebyen Herning og dernæst i København. Hans studio er præget af organiseret kaos og travlhed. Halvdelen af rummet er fyldt med tøjstativer med Jens Laugesens stramme og konceptuelle tøj. Sort er efter sigende de intellektuelles yndlingsfarve og et view ud over Jens Laugesens mørke kollektion antyder, at det er den kategori Jens Laugesen befinder sig i. Tesen underbygges af en væglang reol fyldt med læsestof, hvis emneområder spænder fra den neoklassisistiske danske maler Hammershøj til japanske modemagasiner og engelske biografier om store beklædningsikoner. Jens Laugesens tilgang til mode handler ikke om sæsonens musthaves eller skiftende tendenser, men har rod i noget helt andet, mere kunstnerisk og langtidsholdbart.
I forbindelse med sit foredrag har Jens Laugesen været i gang med at tænke sin fortid igennem. Han prøver at finde den røde tråd, som skal gøre foredraget sammenhængende og interessant. ”Hele min rejse har handlet om at finde mig selv. Og jeg tror, folk synes, det er vedkommende at høre en historie om en person, som  tør stå uden for rammerne. Det er meget svært i Danmark at få lov til det”, mener Jens Laugesen, som på trods af de mange år i udlandet stadig taler med umiskendelig midtjysk dialekt. Jens Laugesen har ikke været bange for at stå udenfor gruppen, eller har holdt sig tilbage fra at realisere sine drømme. Det har bl.a. betydet, at han har valgt at leve sit professionelle liv uden for Danmarks grænser, hvorfra han flyttede i 1987. Det var Paris, som trak, og han endte med at være der i 13 år, hvor han bl.a studerede modedesign  på Chambre Syndical, marketing på IFM og blev, som han beskriver det, en parisisk dansker....

Read more

 

Where2go

Where2go is a Copenhagen city guide magazine. I have done city life photography as well as articles for the magazine.